OH Marine Equipment har mere end 50 års erfaring med produktion af bådbeslag af høj kvalitet i aluminium (6082 T6) og rustfrit stål (AISI 316).
Ole Henriksen (OH) etablerede virksomheden i København i starten af 1960’erne, senere flyttede den til Stenløse og i dag holder OH Marine Equipment til i Jyllinge, hvor al produktion finder sted.
Tidligere blev der primært produceret blokke, vogne og skinner – men der udvikles hele tiden nye produkter, og produktsortimentet består nu også af sikkerhedsliner, bøjefangere, skødeviser kovse, Lazy Jacks, ankerlinekassetter og meget andet. Vi fremstiller også specialprodukter på bestilling, så finder du ikke, hvad du søger, har vi også en løsning på det.
Vores omfattende produktsortiment dækker udstyr til alle bådtyper op til 120 fods sejlbåde og brudstyrker op til 20.000 kg. OH Marine Equipment har kontakt til sejlere verden over, hvilket sikrer den nødvendige viden til at kunne udvikle produkter med sigte på bedste design, størst mulige sikkerhed, mindste slid på reb og lang levetid. Derfor er OH Marine Equipments produkter et oplagt valg, hvis man har fokus på kvalitet, sikkerhed og dansk design.